Når du køber et gavekort, giver du den største julegave videre til børnene på børnehjemmet. Du kan vælge mellem ni forskellige julegaver, som alle er med til at skabe håb og muligheder for børnene.
Så let er det:
Når du har betalt for gavekortet, sørger vi for, at pengene bliver omsat til dét, du har købt, og afleveret til børnene. Hver en krone går ubeskåret til børnene.
Shoppen er tillidsbaseret. Vi stoler på, at du har betalt, når du downloader pdf’en med gavekortet.
Ris står måske ikke højest på din ønskeliste til jul. Dét gør det til gengæld på børnenes ønskelister på børnehjemmet.
Med denne julegave giver du den største gave videre. Du giver nemlig 10 kilo ris, og er dermed med til at mætte alle børnehjemmets 100 børn.
Malaria slår cirka en halv million mennesker ihjel hvert år. Særligt børn og ældre er udsatte.
Med denne julegave giver du den største gave videre til et barn på børnehjemmet.
Du giver nemlig et myggenet, og sørger dermed for, at et barn trygt kan lægge sig til at sove uden at være bange for at blive stukket af malariamyg.
Bønner står måske ikke højest på din ønskeliste til jul. Dét gør det til gengæld på børnenes ønskelister på børnehjemmet.
Med denne julegave giver du den største gave videre. Du giver nemlig 10 kilo bønner, og dermed er du med til at mætte alle børnehjemmets 100 børn.
Hvad gør man, hvis man er vokset ud af sine sko, eller hvis de er faldet fra hinanden, og man ikke har råd til at købe nye? Så må man blive hjemme fra skole.
Sådan er reglerne i Tanzania. Det betyder, at flere af børnene på Al Madina i perioder ikke kan komme i skole.
Med denne julegave giver du den største julegave videre til et barn på børnehjemmet. Du giver nemlig et par sko, og dermed sørger du for, at et barn kan blive ved med at gå i skole.
Rent drikkevand er en mangelvare i Tanzania.
Hver måned kæmper Mama, der driver børnehjemmet, med at finde penge nok til at betale børnehjemmets vandregning.
Med denne julegave giver du årets kedeligste og mest livsnødvendige gave videre til børnene på børnehjemmet.
Du slukker nemlig børnenes tørst og betaler børnehjemmets vandregning i en hel måned.
Hver måned kæmper Mama, der driver børnehjemmet, med at finde penge nok til at betale børnehjemmets elregning.
Med denne julegave giver du lys til aftenerne og strøm til køleskabet i en hel måned.
Hvad gør man, hvis man ikke har råd til at købe nye skolebøger? Så må man droppe ud af skolen.
Sådan er reglerne i Tanzania.
Med denne julegave giver du den største julegave videre til fem heldige børn på børnehjemmet. Du giver dem nemlig hver en skolebog, så de kan blive ved med at gå i skole.
Børnene på børnehjemmet bærer på tunge bagager af bl.a. svigt, vold og ensomhed.
Med denne julegave giver du den største julegave videre.
Du giver nemlig en skoletaske, og sørger dermed for, at et barn kan gå i skole og fylde sin bagage med både bøger, blyanter, drømme og håb om en lysere fremtid.
Rigtig mange børnehjemsbørn har aldrig haft mulighed for at gå i skole.
Med denne julegave giver du den største julegave videre.
Du giver nemlig et erhvervskursus, og dermed giver du et af de unge mennesker på børnehjemmet en altafgørende chance i livet for at få sig et arbejde, blive selvforsørgende og flytte fra børnehjemmet.
Hjerter for Tanzania er startet af søstrene Ditte og Sidsel. I 2011 tabte vi vores hjerter til en flok børnehjemsbørn i Tanzania. Det er vi langt fra ene om, for siden har flere og flere venner, familie, foreninger, virksomheder og danskere med hjerte for børnehjemsbørnene været med til at hjælpe. Sammen giver vi børnene en bedre hverdag og muligheden for at skabe sig en bedre fremtid.
CVR: 44025019
E-mail: kontakt@hjerterfortanzania.dk
Telefon: +45 28555167
Kontohaver: Hjerter for Tanzania
Konto: 9385 1110560199
IBAN: DK6693851110560199
SWIFT/BIC: SPNODK22
MobilePay: 10767